Jels Roklub

                                        Søvej 5A, Jels                                          

Af Grethe Steffensen.

Den 28 / 5 – 2011 var vi på udflugt til Risskov roklub ved Århus. Vejrudsigten sagde lidt blæst og regn,
men vi tog forventningsfulde af sted fra klubhuset kl. 08.15.

Der var 6 der havde meldt sig. Det var Poul Erik, Ulla, Michael, Laila, Aksel og jeg.
Der var mødt roere fra hele den sydjyske region og vi var ca. 30 i alt. Vi fik en rigtig god velkomst. De var glade for,
at så mange var kommet, og der var en atmosfære af fællesskab og fælles glæde ved rosporten.

I forhold til bølgerne i Jels sø, var dem i Århusbugten  enorme. Der var skum på toppene og det så faretruende ud.
Da vi så bølgernes højde hentede vi svømmevestene – bare for en sikkerheds skyld. Vi skulle have været til Kalø,
men roede kun ca.5 km. Laila og jeg var kommet i en 2er med en rigtig gæv kvinde som styrmand.
Det var Karen som havde 24 års erfaring med bølgerne. Hun var samtidig instruktør og vi var meget trygge ved hendes selskab.
Hun vidste hvad hun havde med at gøre. Vi roede i 2 timer og nåede op på 8 km. Som en fra Tange sø bemærkede,
havde vi ikke medregnet op og nedturene i vandet ! Da det både regnede og blæste ret kraftigt
bestemte alle sig for at gå i land igen. Vi var jo kommet for at prøve andet farvand og nogle var drivvåde og måtte skifte tøj,
så målet var nået.  Alligevel var det en rigtig god oplevelse. Man kommer til at se på vores egen klub i et andet perspektiv.
Det var meget svært at få bådene i land. Vi har det meget lettere fordi vores rampe ikke er så stejl.
 
Broen vi lagde til ved var drivvåd, fordi der var så kraftige bølger der slog imod den.
I bådehusene var der til gengæld en kran til at hejse bådene på plads med. Det gjorde det nemmere end hos os.

Det hedder jo madpakketure og vi var godt sultne da vi kom i land. Karen havde medbragt en lille skarp
så vi delte vores glæde ved at have prøvet et ret så strabadserende farvand
med stor fornøjelse, men også glæde ved at være på land igen.

Jeg kan kun anbefale andre at tage med næste gang. Det er en fornøjelse at prøve –
og man får altid et eller andet med sig hjem.

De varmeste rohilsner til jer alle -
 
Grethe Steffensen.

Fynsk forår oplevet fra en 2 åres inrigger.
 

 Af Poul-Erik Jørgensen

Lørdag den 30. april drog 4 af klubbens medlemmer, Grethe Steffensen, Michael Troelsen, Aksel Jensen og
undertegnede af sted på årets første madpakketur. Målet var Kerteminde Roklub, hvor der var lavet aftale om lån af båd.

Efter en køretur gennem det fynske landskab ankom vi friske til Kerteminde roklub og her blev vi godt taget imod, blev vist godt til
rette og fik fundet den båd vi skulle låne. En flot velholdt træbåd. Efter båden var gjort klar var det bare med at komme af sted.
Turen gik indad Kerteminde fjord. I oplægget var der lagt op til, at skulle til Munkebo roklub.
Men efter vi havde kigget på km. afstande var der enighed om, at vi ville helt ind i bunden af Kertinge nor.

Med grønne marker og et flot landskab på begge sider gik det forrygende derudaf. Vejret bød ikke på de store udfordringer
så efter ca. 1½ times roning kunne vi gå i land ved Kølstrup. Madpakken blev spist siddende med ryggen mod stengærdet ind til
Kølstrup Kirke med udsigt til Ulriksholm Slot og de store produktionshaller på Lindøværftet.

                                          
Efter godt 1 times frokost blev det
tid til igen at søge mod Kerteminde Roklub.
Her stod Grethe af og Aksel
overtog hendes plads i båden.
Vinden var frisket lidt op og der var en
svag modvind.  Igen blev det flotte landskab
og de meget velbeliggende huse ned mod vandet
beundret  mens båden gled rask af sted
gennem vandet.

Vel tilbage i roklubben blev båden spulet
og rengjort før den blev stillet tilbage på
sin plads i bådhallen.
De 4 deltagere nød inden deres køretur
hjem en enkelt ”landgangsøl”
på terrassen i solen.
En god afslutning på årets første tur i
andet farvand.

Opfordringen skal lyde, at flere tager med næste gang.
Og man kan allerede nu sætte kryds i kalenderen ved lørdag den 28. maj hvor Risskov Roklub har inviteret
til madpakketur for alle roklubber i Sydjysk Kreds.

På de deltagendes vegne

Poul Erik

Sønderjysk Kaproning i Haderslev
lørdag d. 19. Juni 2010 

Guldmedalje!! Var vi virkelig så gode?

Jeg har trænet de sidste par måneder med min faste ro-makker Pia. 'Trænet' er måske så meget sagt, men vi roede da fast hver tirsdag.
Desværre trådte hun forkert ud af en trailer og kom til skade med ryggen ca to uger før Kaproningen. Nu var gode råd dyre, for tiden var knap,
og jeg skulle finde en ny ro-makker. Heldigvis var Annika klar på opgaven. Der var bare et lille problem; vi havde kun roet sammen enkelte gange
før og aldrig i den 2'er inrigger, som vi skulle til kaproning i. Altså havde  vi et par hårde træningsuger foran os, hvis vi skulle nå at finde rytmen
sammen, øve starter og blive gode til at ”lade åren arbejde under vandet.” (citat Poul Erik, vores styrmand og træner)

Så kom det næste problem; skiftende vagter, møder, motionsløb, babypasning og arbejde gjorde, at vi kun kunne nå at træne sammen to gange.
Men to gange er da også bedre end ingenting. Hovedsagen var, at vi lige prøvede at ro sammen og finde rytmen. Men hvad gør man,
når den ene er stærk som en okse og den anden tager taber-tag hver  anden gang? Det viste sig at blive lidt af et projekt for en ellers
yderst tålmodig Poul Erik.

 
Vi blev langsomt bedre, og efter et par runder på søen med gentagne forsøg på at ro i takt i den hurtige start, og efterfølgende komme lidt ned
i tempo, så vi forhåbentlig kunne holde alle 500 m, blev vi enige om at  spare på vabler og kræfter. Og så skulle det bare blive lørdag...

 
Vi havde fulgt den skiftende vejrudsigt i dagene frem til lørdag, og
selvom den var noget ustadig, var vi dog en lille smule heldige. Det holdt – næsten – tørvejr, og det blæste kun en halv pelikan! Efter lidt snak og
 taktik fik vi båden i vandet. Den var fyldt med go karma for Michael og Michael havde vundet sølvmedalje på langturen om morgenen.
Hans og Thomas og hund stod klar på land for at heppe og sende endnu mere go karma ud til os. Desværre havde de glemt Vuvuzela-hornene,
så vi kunne ikke rigtig høre dem for vinden. Men vi havde set, at der var pølser på grillen, så da starten gik, var det bare om at ro til.
Vi kom rimelig hurtig op i fart, og dronningen af taber-tag holdt åren nogenlunde under vand – en enkelt gang lidt for dybt... Men vi holdt stand og
med de sidste pisk fra Poul Erik kom vi i mål i tiden 2,25. Vi havde holdt rytmen i nogenlunde jævnt tempo, uden at lave piskeris og
uden taber-tag, så vi var trætte og stolte, da vi fik medaljen om halsen.

… og er det så nødvendigt at nævne, at vi var den eneste båd i klassen...???


 

Hilsen Tina

Medlem af
Dansk Idræts forbund   og
Dansk Forening for Rosport